Fredericia Brandvæsen: “Sådan undgår vi kontakt med farlige sodpartikler.”

Som den første brandstation i Danmark vasker brandmændene på Fredericia Brandstation deres branddragter og røgdykkerudstyr i helt nye specialmaskiner fra Electrolux Professional.

Ledelsens fremsynethed har vakt interesse i branchen. Brandchefer fra hele landet har i flere omgange taget turen til Fredericia for at se og høre, hvordan det nye vaske-koncept fungerer. Viceberedskabschef Jes Andersen åbner gerne portene for sine kolleger og glæder sig over, at brandstationens arbejdsmiljø har fået et generelt løft.

– Brandmændene synes, det er dejligt, at ledelsen gør så meget for, at deres helbred ikke bliver eksponeret for skadelige sod- og asbestpartikler. Vi kan også direkte mærke, at brandstationen slet ikke lugter af røg mere, og der er heller ikke beskidt på samme måde, fortæller Jes Andersen.

SE HVORDAN I KAN UNDGÅ KONTAKT MED FARLIGE SODPARTIKLER ›
Nye procedurer sikrer, at rent og tilsodet holdes adskilt

Efter besøg fra Arbejdstilsynet har Fredericia Brandvæsen fulgt tilsynets anbefalinger. Det betyder, at vask og rengøring af udstyr er delt op, så hverdagstøj vaskes for sig. Efter brand følges en klar procedure: Tilsodet tøj og udstyr bliver pakket ned i poser og plomberet ude på brandstedet. Dette arbejde udføres naturligvis med handsker og ansigtsværn.

– Vi indførte nogle procedurer, som skulle indøves og sættes i system. På hvert af de fire vagthold ligger ansvaret nu hos en ”superbruger”, som tømmer poserne inde i maskinen, når vi kommer hjem på stationen. De ved også mere om det tekniske i maskinerne end os andre, forklarer Jes Andersen.

Branddragterne imprægneres ved hver vask

Den 20 kilos maskine, som vasker branddragter omkring 1500 gange om året, er programmeret specielt til formålet. Både vaskemiddel og imprægneringsvæske doseres automatisk. Efter vask hænges dragterne ind i det store tørreskab med gennemluftningsbøjler.

– I tørreskabet tørres vores branddragter hurtigt og effektivt ved 75 grader, som er den temperatur, der aktiverer imprægneringsvæsken. Når skabet er lukket, går der 1½ time. Så slukker skabet selv, og dragterne er helt tørre, siger Jes Andersen.

Fredericia Brandvæsen

■ En 20 kilos vaskemaskine til branddragter (inkl. blødgøringsanlæg til vandet)

■ Specialtørreskab med gennemluftningsbøjler

■ En vaskemaskine til røgdykkerudstyr

■ En mindre vaskemaskine til masker

■ Tørreskabe til røgdykkerudstyr og masker

Brandmændene synes, det er dejligt, at deres helbred ikke bliver eksponeret for skadelige sod- og asbestpartikler.

Viceberedskabschef Jes Andersen

FÅ MERE INFORMATION OM SIKKER VASK I REDNINGSTJENESTEN

Ring til Electrolux Professional på tlf. 63 76 22 20, hvis du har spørgsmål – eller ønsker et tilbud på sikker og energivenlig vask af brandtøj og udstyr.

CASE: Fredericia Brandvæsen 2018-06-13T08:26:38+00:00 Electrolux Professional